- træf og ture for autocamper folket

Mandag den 17. juni, turens 2. dag. Udflugten til byen Ostrava.

Dagens udflugt gik til byen Ostrava hvor vi besøgte det nu nedlagte jernstøberi. Jernstøberiet havde tidligere været byens største arbejdsplads og dermed været meget vigtigt for byens indtægter.

På grund af gruppens størrelse havde vi 2 guider, den ene på engelsk og den anden på tjekkisk som vores egen guide så oversatte til dansk – derfor forskellige farver på hjelmene.

Da rundvisningen var færdig så vi hvordan en af de tidligere bygninger var lavet om til koncertsal. Hele området er ændret så der kan holdes store koncerter på området både indendørs, men også udendørs.
På området er der også lavet forskellige restauranter der bruges når der er koncerter. Vi spiste middag på den ene – det gav ikke mange stjerner!

Efter besøget på det tidligere jernstøberi besøgte vi centrum af byen og så (og hørte) klokkespillet ved det kendte dukketeater byen har.

Herefter havde vi en times tid på egen hånd inden busen kørte os tilbage til campingpladsen i Frenstat.

Tryk på billederne og de bliver større og der kan “køres” frem og tilbage med pillene.

Deltagerne på turen kan få et kopi af billederne ved henvendelse.